Historie
Gerdrup kan som udflyttergård føre sin historie langt tilbage. I 1170 nævnes en Tue Karlsen som ejer af gården. Gården har ført en omskiftelig tilværelse med forskellige ejere og med komplicerede arveforhold til følge. Gerdrup var oprindeligt omgivet af et voldgravsanlæg, hvoraf reminiscenserne stadig kan ses i en lille dam i haven.
Formentlig var der efter svenskernes hærgen i 1658 sket store skader på bygningerne. I 1664 lod Joachim Frederik Vind derfor en ny hovedbygning opføre, et trefløjet bindingsværksanlæg i én etage.
I 1760 købte Morten Iversen Qvistgaard Gerdrup og det nærliggende gods Lyngbygaard, som var blevet oprettet af de jorder, der hørte under landsbyen Lynge, som var nedbrændt i 1658.
Morten Qvistgaard yngste søn, Peter Christoffer Qvistgaard, overtog i 1799 godserne efter faderens død. Allerede otte år efter faldt han dog i slaget ved Herfølge i 1807 mod englænderne, og hans enke, Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard, fortsatte driften af godserne. I haven på Gerdrup er rejst en mindestøtte til ære for Peter Christoffer Qvistgaard, der var kaptajn i Landeværnet.
Anna Henriette Elisabeth Qvistgaard stod i 1820 for opførelsen af de ældste af de nuværende bygninger, kostalden med port gennemkørslen og laden. Efter hendes død blev godserne fordelt mellem sønnerne og Gerdrup og Lyngbygaard gik således til hver sin familiegren.
Victor Qvistgaard stod for opførelsen af Gerdrups nuværende hovedbygning i 1864-66. Victor Qvistgaard indhentede forslag til den nye hovedbygning fra såvel R. Unmach og Gustav Friedrich Hetsch, men det endte med R. Unmacks forslag. Den forholdsvis lille hovedbygning ligger fornemt tilbagetrukket fra avlsgården på toppen af en lille bakkekam. Inspirationen fra den italienske villa ses tydeligt i hovedbygningens arkitektur.
I 1918 samledes Gerdrup og Lyngbygaard på ny under en ejer, da Holger Fabricius, søn af Tofa Alvilda Qvistgaard og Peter Frederik Fabricius købte Gerdrup af den anden familiegren.
Gerdrups nuværende ejer er et familieejet selskab stiftet af Peter Fabricius, søn af Holger og Kirstine Fabricius som led i et generationsskifte på Gerdrup-Lyngbygaard Godser med Peter og Mary Fabricius’ fem døtre og tolv børnebørn som anpartshavere. Den yngste generation blandt de nuværende anpartshavere er således Morten Iversen Qvistgaards fire gange tipoldebørn.
Hovedbygningen bruges af familien som samlingssted ved bl.a. højtiderne. Huset står den dag i dag med de originale møbler fra starten af det 20. århundrede. Disse omgivelser giver et unikt indblik i herregårdslivet som det var engang.